Nyt fra arkivet

Julen 2024,

Julen nærmer sig, og traditionen tro holder vi JULEMØDE for foreningens medlemmer.

I år bliver det dog holdt i konfirmandstuen i Nørup tirsdag den 26. november kl. 19:00.

Grunden til at Julemødet er flyttet fra Skovbrynet til konfirmandstuen er, at faciliteterne på Skovbrynet er blevet væsentligt forringet siden sidste år.

Vi ser frem til et par hyggelige timer sammen.

——

Arbejdsplan for 2024 og de følgende år:

I forbindelse med generalforsamlingen i år blev den nye arbejdsplan fremlagt og vedtaget.

Planen omfatter:

  • Indsamling af erindringsfortællinger.
  • Gennemførelse af en hvervekampagne for at skaffe flere medlemmer til foreningen.
  • Videreføre registreringsarbejdet i Arkibas systemet.
  • Fortsætte formidlingsprojektet til beskrivelse af Ny Nørups historie i artikler og på sigt evt. i en bog om byen.

Det er svært for os at vide hvem der kan huske noget, så derfor opfordres alle til at kontakte os, hvis man gerne vil fortælle sin historie.

Hvis man har fortællinger til arkivet, som man slet ikke ønsker offentliggjort, kan disse dog sagtens afleveres med klausul om, at materialet først må blive tilgængeligt om mange år (25 år, 75 år eller andet).

Besøg også hjemmesiden arkiv.dk – hvor der hele tiden kommer nye billeder og nye oplysninger; også fra Nørup Sogns arkiv